Brik for brik til drømmejobbet.
Efter flere år hos Mpya Finance og flere år som konsulent, skal jeg nu starte i en stilling, som jeg ville kalde ‘drømmejobbet’. Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at reflektere lidt over, hvordan jeg til sidst fandt mit drømmejob, og hvordan det fandt mig. Det er nemlig sådan, at rejsen dertil ikke har været lige ud ad landevejen. Men at det til sidst blev, som det blev, vil jeg gerne takke konsulentrollen for.
Uden konsulentrollen havde jeg ikke fået mulighed for at prøve så meget. Uden konsulentrollen havde jeg ikke fået mulighed for at teste opgaver, som man måske ikke ville have givet til en fastansat. Uden konsulentrollen og det, jeg har lært, havde jeg ganske enkelt ikke været den rette til drømmejobbet. Som konsulent bliver man kastet ud på dybt vand, hvilket giver erfaringer, som ellers ville have været svære at få. Plus at alle disse forskellige roller og opgaver, man får som konsulent, giver en videnudvikling, som er svær at matche, sammenlignet med hvis man er det samme sted. Så da drømmejobbet dukkede op, faldt alle disse brikker på plads.
Nu begynder et nyt puslespil! TAK til alle kære kolleger hos Mpya. Vi ses igen.
/Anna Nord