Fordelen og fremtiden med bæredygtighedsrapportering!

Bæredygtighedsrapportering, CSRD og ESG. Der sker meget nu, og vi hos Mpya Finance har kastet os ud i arbejdet for at lære mere. Udover et seminar vi havde for nylig, med et inviteret bæredygtighedspanel* og en ekspert fra PWC, har vi også benyttet lejligheden til at spørge BEWI, som var tidligt ude med bæredygtighedsrapportering.

BEWI skaber emballage-, komponent- og isoleringsløsninger, som produceres og forbruges med minimal påvirkning af miljøet. Vi fik et interview med Camilla Bjerkli, bæredygtighedsdirektør hos BEWI.

Hej Camilla, hvornår startede I jeres bæredygtighedsrapportering for alvor?
Vi startede arbejdet med bæredygtighedsrapportering, det vil sige det formelle arbejde med ESG-rapportering, for tre år siden. Vi så det hurtigt som en god måde at organisere og strukturere bæredygtighedsarbejdet på.

Hvor mange hos jer arbejder med bæredygtighed nu?
I BEWI som helhed er vi nok 30 dedikerede kolleger. Vi er i dag ca. 3.300 ansatte. Så i hvert land har vi en sustainability-ansvarlig, og det har været helt afgørende for at få bæredygtighedstænkningen ud i hele organisationen. Det er vigtigt. Hvad er bæredygtighed? Hvad er sustainability? Og hvordan skaber vi en forståelse for det i alle led. Det er noget vi arbejder med hver dag… jeg tror ikke vi nogensinde kommer helt i mål, men vi bliver bedre og bedre.

Hvordan har arbejdsbyrden været?
Det er krævende, vi har aldrig gjort dette før, ingen at tage efter. Der findes ingen “best practice”. Det vi gør nu er at sætte struktur og systemer op for hvordan vi som koncern skal rapportere. Vi tænker at det er en investering vi må foretage nu, for at sikre god og effektiv rapportering fremover. Men vi besluttede os for at vi ikke kan arbejde med alt, vi må vælge et tema som er vigtigt. Rammeværkerne har hjulpet os der. Mange klager over at det er nye krav og ændringer, men samtidig, med nye rammeværk bliver vi bedre og vi får hjælp til at strukturere. Meget arbejde, rent ud sagt. Men vi har også været dygtige til at have en ansvarlig per land, og møde mindst en gang om måneden hvor vi deler erfaring og viden. Så man ikke er helt alene.

Nogle indsigter?
Man må turde lave fejl, man må turde prøve. Det bliver ikke perfekt første gang, men man lærer undervejs. Det kommer ikke til at blive perfekt med det samme. Det er en proces. Vi lærer undervejs. Og faktum er at standarden hjælper os med at integrere bæredygtighedsarbejdet i virksomheden.

Hvad har været sværest?
Det sværeste har været integrering i hele organisationen. En ting er at lave væsentlighedsanalysen, men der skal jo til en handlingsplan, rapportering, ledelsen skal evaluere… Samtidig med at man implementerer, skal man uddanne en hel organisation. Det teoretiske er ikke svært, det er det praktiske som er en udfordring. Og man må forstå at ESG ikke er en add on, det må blive en del af driften, af hverdagen.

Hvordan gjorde I med rapporteringssystem?
Vi købte tidligt et rapporteringssystem. Det hjælper os med at få kvalitet på data. Vi får alt på ét sted. Det har været til stor hjælp.

Hvordan ser jeres organisation ud om 5 år tror du?
Jeg håber ikke vi bliver flere ESG-specialister men at vi formår at uddanne hele organisationen i dette. At bæredygtighed bliver en naturlig del af vores opgave. Jeg håber jeg bliver overflødig, så har vi lykkes.

Hjælper bæredygtighedsrapportering jeres konkurrenceevne?
Ja, de som er kommet langt har en konkurrencefordel. Især måske fordi de ikke behøver de samme ressourcer som de der er nye til dette. Samtidig er dette noget som markedet efterspørger, herunder kunder, banker, investorer, myndigheder og ansatte, så har man sin bæredygtighedsrapportering på plads får man helt klart konkurrencefordele.

Hvordan synes du Finance og bæredygtighedsrapportering kan og bør arbejde sammen?
Vi har meget at lære af Finance hvad angår kvalitetssikring. Og finance har arbejdet med rapportering længe, og er vant til det… så vi kommer til at arbejde mere med finance, for at lære af hinanden, men også for at vores ESG-rapportering bliver mere og mere integreret med anden finansiel rapportering.

Kan man sammenligne bæredygtighedsrapportering med finansiel rapportering?
Man skal huske at finansiel rapportering jo har pågået i over fyrre år, og der har alle regelværk sat sig. Bæredygtighedsrapportering er jo meget nyt i sammenligning. Der findes ikke lige så mange kontroller, processer eller personer som arbejder med den. Bare det her med at definere dataen, dvs. hvad skal rapporteres, hvornår skal det rapporteres, er udfordrende og krævende. Men ja, målet er at vi kommer dertil at bæredygtighedsrapporteringen bliver sidestillet med finansiel rapportering.

Hvordan ser det ud fremad?
Bæredygtighedschef og CFO kommer til at arbejde mere sammen. Finance og ESG, har jo en kobling. Vi må blive gode til at forklare udviklingen af operational cost, risk and opportunities, transition risk, climate risk, skatter, etc., for alt dette kommer til at have en effekt på det finansielle. Og det er den kobling som kommer til at være utrolig vigtig fremover.

Hvad er styrken i jeres selskab, hvad angår bæredygtighed?
Vi arbejder med plast. Plast har et lidt ufortjent dårligt ry. Det er en ren ressource som er nem at genbruge. Og vi besluttede tidligt at vi må samle lige så meget plast ind som vi giver ud. Vi har tidligt haft en cirkulær tankegang. Så det sidder i vores kultur. Det gennemsyrer hele virksomheden. Og det er måske derfor vi var hurtige til at omfavne ESG-rapportering. Det hjælper os. Det hjælper miljøet.

Nogle nøgler til at lykkes med bæredygtighedsrapporteringen.

1 tør at lave fejl
2 vent ikke, begynd omgående
3 tager tid at få data og nye nøgletal ind
4 skaf et system
5 få bæredygtighed ud i alle dele, i alle forretningsområder og rapporter, ikke bare øverst på koncernniveau.
6 Ressourcer – frigør ressourcer internt for at kunne tage fat på bæredygtighedsrapportering
7 Internt netværk inden for selskabet vedrørende bæredygtighed
8 Forankre at bæredygtighed ligger højt på prioriteringen inden for selskabet – dvs. forankre øverst i bestyrelsen.

*Bæredygtighedspanelet bestod af:
Maral Keyvani Myhr – Manager ESG, PWC
Peter Lööw – VP Sustainable Finance, Stora Enso
Mats W Lundberg, Head of Sustainability, Sandvik
Annika Backman, Head of Group Financial Control & Tax, NCC

CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive
ESG – Environmental, Social samt Governance.