Hvordan bygger man et netværk, hvis man ikke har noget at bygge med?
At være ny i branchen kan være en udfordring – især når det handler om at opbygge netværk. Det gælder ikke mindst for rekrutteringsbranchen, hvor alle allerede kender alle, og i særdeleshed hvis man ovenikøbet arbejder inden for en specifik niche i rekruttering!
Jeg har to meget stærke minder fra min start i august sidste år.
Hver mandag spiser vi lækker morgenmad. Der gennemgår vi, hvilke processer vi har i gang, hvor vi står, kandidater vi har mødt, kunder der skal mødes, konsulenter der skal ud på nye opgaver, konsulentforespørgsler, hvordan vi alle har det, og om nogen har brug for hjælp.
Min første mandag var ét stort virvar af navne. Jeg følte mig som en fremmed i en verden fuld af velkendte ansigter. Jeg var imponeret over, hvor godt mine kolleger havde styr på det; hvor kandidaterne arbejdede for otte år siden, hvem der var ansættende leder, hvilke CFO’er der er tilgængelige lige nu … Selv detaljer som hvilken side af byen de bor på, havde de styr på.
Jeg nåede at tænke – det her lærer jeg aldrig! Jeg blev nok ramt af det klassiske “impostor-syndrom” et øjeblik. “Hvad laver jeg her? … jeg kan jo ingenting …”.
Mit andet stærke minde er, at vi samme uge skulle lave klassisk kundebearbejdning og aftale møder med potentielle kunder og fremtidige kandidater. I højt humør og med indstillingen “jeg skal nok finde mennesker, som ingen af mine kolleger har mødt”. Inden for ti minutter havde jeg via LinkedIn fået booket tre frokoster! Ingen af dem var “forbundet” med nogen af os på LinkedIn. Ingen af dem fandtes i vores rekrutteringssystem. Superstolt rækker jeg hånden op og siger “yes, jeg har tre møder i kalenderen …”. Jeg fortæller navnene … mine fantastiske kolleger griner og fortæller så, at de (selvfølgelig) ved, hvem mine frokostdates er, og remser nærmest deres CV’er op udenad …
Men da jeg spiste frokost med disse “nye” bekendtskaber, var det meget værdifuldt at have al den info med. Netværksarbejdet var dermed i gang …
Erfaringer fra en rookie
Så hvad gør man som ny i branchen for at finde de rette personer at netværke med og samtidig ikke tabe sit personlige brand undervejs?
Jeg er stor fan af LinkedIn og har intet problem med at sende personlige beskeder. Det personlige er supervigtigt. Det kribler i hele mig, når jeg selv modtager “datagenererede” beskeder, og derfor er jeg meget selektiv med, hvem jeg kontakter, og hvordan jeg skriver.
Jeg har også sluppet tanken om kun at finde “mit netværk”, men kontakter og tilføjer alle, jeg støder på, som har en interessant profil for fremtiden. Når jeg kontakter, er der altid en gevinst for begge parter. Jeg bygger mit netværk med nogen, der både kan være kandidat og kunde i fremtiden, og den jeg møder, får mulighed for at fortælle både om sin baggrund, sine fremtidsplaner og sine eventuelle behov.
(At turde kontakte og tilføje fremmede mennesker har vist sig særdeles succesfuldt: Tidligere i maj inviterede vi omkring 100 CFO’er og økonomichefer i Gøteborg-området til mingling og paneldebat med vores tidligere finansminister Anders Borg. Et klogt tilrettelagt event, hvor jeg fik sat ansigt – ja, endda et levende menneske – på de navne, jeg havde kontaktet. Så det blev til mange genkendende håndtryk og, tro det eller ej, en hel del kram. Så sjovt!)
I dag, næsten 10 måneder efter jeg begyndte hos Mpya, tør jeg påstå, at jeg har opbygget et virkelig stærkt netværk med fokus på økonomer på tværs af alle områder og titler.
Jeg har også konstateret, at der er mangel på økonomer, og at vi som rekrutteringskonsulenter skal arbejde proaktivt med vores netværk og allerede nu opbygge relationer til dem, der er nye på arbejdsmarkedet, og til dem, vi skal holde øje med om nogle år.
Noget andet, som både jeg og mine kolleger konstant har i baghovedet, er kontakten med kandidaterne. Vi skal altid sikre en god og afslappet dialog – og turde grine sammen. Alt sammen for at være top of mind hos kandidaten. Hvem ved, måske er kandidaten opdragsgiver om nogle år? For resten kan jeg godt lide at tilbringe tid med kandidater. Det giver mig energi og glæde, uanset hvad fremtiden bringer.
Sammenfattende kommer man langt med glæde. Tænk desuden langsigtet, og vær ikke bange for at være personlig i dit netværksarbejde.
Så … hvad siger du? Må jeg invitere på frokost en dag?
