Hvordan vil det gå for os økonomer? (Dagbog under en pandemi.)

Under pandemien har vi dagligt fået spørgsmålet om, hvordan det ser ud for os økonomer? Er der nogle ledige opgaver? Hvor mange rekrutteringsopgaver har I? Hvad er jeres syn på situationen? Vil markedet komme sig? Da vi tror på transparens og åbenhed, og at den der deler får tilbage, tænkte jeg at sammenfatte vores oplevelse gennem de seneste måneder. Både det svære og det mere håbefulde.

Men før jeg begynder: Vi er ikke facit på, hvordan det ser ud for alle overalt, men eftersom vi arbejder med mange forskellige kunder (vi har cirka 200 kunder inden for forskellige brancher, fortrinsvis i storbyregionerne), alt fra rejseselskaber, telekom, apoteker, drikkevarevirksomheder og spilfirmaer, konsulentfirmaer, produktionsvirksomheder, fødevarevirksomheder og medicinalvirksomheder, så har vi et ret godt billede af “situationen”. Da de fleste brancher har brug for en økonomifunktion i en eller anden form, har vi med andre ord en fod næsten overalt. Vi er resultatet af mange virksomheder.

6 måneder med Mpya Finance…

Marts var lidt af en traumatisk oplevelse. Vi havde flere konsulenter ude på opgaver hos de større rejseselskaber. Her var der ingen diskussion om, hvad de skulle gøre. På et par uger afsluttede vores konsulenter deres opgaver. Nogle konsulenter blev også afskediget helt ulogisk, mere af frygt end logik, men stop blev der. Lige så hurtigt holdt kunderne op med at rekruttere. Alt blev sat “on hold” eller udskudt. Ingen rekruttering og flere konsulenter uden opgaver. Det personlige møde forsvandt også. Hvilke konsekvenser ville det få?

I april bemærkede vi, at ret mange økonomer mistede deres job. Enten nåede man ikke at starte på sit nye job, eller også havde man været ansat i kortest tid. Virksomhederne skar ned overalt. Nu begyndte også stadig flere freelance konsulenter (selvstændige konsulenter), som havde mistet deres opgaver, at ringe ind. De, der var freelance konsulenter og afsluttede en opgave i løbet af foråret, fik det svært, hvilket delvist afspejles i, at antallet af ansøgere til vores rekrutteringsopgaver blev fordoblet på en måned. Konsulentopgaver, der indeholdt forskellige forandringsprojekter, blev nemme at aflyse. Nu var det ”need to have”, der blev prioriteret.

I midten af april havde de fleste kunder også forstået, at kvalificerede økonomer var en kritisk kompetence, og at det var i orden at foretage arbejdsfordeling og benytte konsulenter samtidigt. Vi kunne imødekomme kundernes ønsker om arbejdsfordeling, så ”aflysningerne” hos os faldt. Rekrutteringsvirksomheden havde stadig en rolig periode.

I maj kom varmen, og for første gang kunne vi så smått spise frokost med nogle kunder udendørs. Nu begyndte telefonen at ringe igen. Hør og lyt… Virksomheder henvendte sig, fordi de havde brug for at rekruttere chefer som CFO’er, regnskabschefer og controllerchefer. Det blev vigtigt at få disse ansat permanent.

I juni begyndte kunderne så smått at benytte konsulenter igen. Nogle kunder fik rigtig meget at lave. Her skiller fødevarevirksomhederne sig ud, hvilket sandsynligvis bidrog til, at Skåne har ligget mest stabilt i hele perioden. Det begyndte også at tage fart i Stockholm. Men Göteborg fik ikke samme respons. Industriens nedgang satte, og sætter sandsynligvis stadig, dagsordenen for de fleste virksomheder i Göteborg.

Hvordan ser det så ud nu?

For servicesektoren faldt Sveriges indeks kraftigt i marts og april. Siden da er PMI* for services og industrien gået i den rigtige retning, men det er jo fra et lavt niveau. I juli klatrede værdien over 50, og i september til 55,3, hvilket betyder, at indekset nu igen befinder sig i vækstzonen.

Efter sommeren har vi fortsat en højere efterspørgsel i vores rekrutteringsvirksomhed og på lederroller. Vi kan blot konstatere, at man i usikre tider ønsker at styrke kontrollen og samtidig fjerne alt ”nice to have”. Skåne er tilbage på samme niveau som i 2019. Der er godt tryk på rekrutterings- og konsulentsiden. Göteborg oplever, at konsulentsiden har behov, men kunderne er mere forsigtige med at ansætte. I Stockholm er der godt tryk på rekrutteringsvirksomheden, og antallet af konsulentopgaver er okay, men ikke på samme niveau som før årsskiftet.

Der er mange flere, der søger job i dag end for seks måneder siden, og måske størst stigning i det tungere segment. Der er stadig mangel på Business Controllers og regnskabsøkonomer. De har meget at vælge imellem.

Ville jeg turde se mig om efter nye udfordringer? Absolut! Så meget er det faktisk kommet sig. Går du med tanker om at sige op uden at have et nyt job, så vend med nogen, hvordan det ser ud inden da. Men nogle gange er man nødt til at sige op alligevel, og så kan jeg som sagt give dig positive signaler om, at markedet er på vej op. Tendensen på lidt længere sigt er, at virksomhederne har en højere andel af konsulenter end for 10 år siden. Den tendens er kommet for at blive. Jeg tror – jeg er faktisk sikker på – at vi i fremtiden vil se et anderledes arbejdsmarked. Men det er en helt anden artikel.

Anna Lannerhjelm, Administrerende direktør Mpya Finance