To rekruttereres rejse gennem fire generationer.
Vi, der arbejder hos Mpya som rekrutteringskonsulenter, møder mange mennesker fra flere generationer. Og spørgsmålet, vi ofte får, lyder: Er der forskel på generationerne? Her kommer min og Johannas højst uvidenskabelige observation, med et glimt i øjet. Men vi vil sige, at den også indeholder en stor dosis sandhed.
60’erne. At være født i 60’erne er desværre besværligt i dag. Man føler sig ofte, med rette, aldersdiskrimineret. På grund af dette bliver man forsigtig, næsten undskyldende, og forstår ikke rigtig sin egen værdi. Kvindelige 60’ere har ofte lave lønkrav. Vi ville gerne give denne generation nogle opmuntrende ord: I kan! Vi vil også opfordre jer arbejdsgivere til at ansætte disse, I vil ikke fortryde det!
70’erne. Kristina og jeg er født i 70’erne og 80’erne, og vi er dygtige. Meget dygtige. Vi forstår, at man er nødt til at gå gennem sine læreår. Med Luther på skulderen giver vi den gas – og brænder ud. Måske er vi lidt langsommere til at følge med i nye tekniske og digitale landvindinger. Men vi giver ikke op! 80’erne og 70’erne ligner hinanden på mange måder, men 80’erne har nok lidt lettere ved nymodens ting og moderne påfund, fordi de er vokset op med mobiltelefoner og computere på en anden måde. Lidt mere nysgerrige der, så at sige.
90’erne. Denne generation har vendt op og ned på arbejdsmarkedet ret grundigt. Supercurlede som de er, har de ingen problemer med at stille krav. De ved, hvad de vil. “Læreår? Hvad er det? Det har jeg ikke lyst til.” Her er en frisk indstilling, som vi “lutheranere” kan lære af.
Som en sidste observation vil vi sige, at vores erfaring er, at hvis man blander disse generationer, får man en helt vidunderlig arbejdsplads. (Smid 00’erne ind også, så bliver det en rigtig god frugtsalat! ?)
/ Kristina & Johanna
