Hvad skal man tænke på, når man bliver kontaktet af en headhunter?
Som økonom er det ikke usædvanligt, at man bliver kontaktet af en headhunter. Det er for det meste bare sjovt – “smigrende” er ordet. Men der er nogle ting at være opmærksom på. Det første – og vigtigste – er naturligvis ikke at blive for smigret og sige ja bare i farten.
Bare fordi man bliver tilbudt et job, behøver det ikke at betyde, at det er bedre end det, man har. Lidt kritisk tænkning og research om arbejdsgiveren – hvem de er, hvad de laver, og hvilken rolle du bliver tilbudt – er ikke af vejen. At headhunteren kun har godt at sige, er jo indlysende, så lav din egen research.
Hvis det stadig føles godt: Bed om at møde det team, du skal arbejde sammen med, så du ved, hvem dine nærmeste kolleger bliver. Hvis det er kollegerne, der er vigtigst for dig – altså trivsel og arbejdsmiljøet med kolleger – er det afgørende, at du får en fornemmelse af det, før du siger ja.
Føles det stadig spændende? Spørg kroppens tre intelligenser: hjernen, maven og hjertet – og lyt til svarene. (Hjernen kan du nok faktisk godt glemme på dette tidspunkt.) Maven og hjertet? Tommelfinger op? Så er det bare at køre! Al vores samlede erfaring hos Mpya Finance peger på, at man ofte glemmer at mærke… hvordan man har det, når man tænker på det nye job eller den nye mulighed. Får du luft under vingerne? Sommerfugle i maven? Kriller det i kroppen? Gamle, velafprøvede signaler om, at det kommer til at blive rigtig godt.
Hvis det derimod føles tvivlsomt, hvis man mest grubler over, hvem man kommer til at savne, hvis der er uklarhed eller måske endda en følelse af sjusk omkring hele processen, så skal man tage et skridt tilbage. Også selv om vilkårene er bedre. Så: listen to your heart.
Hvis du ønsker lidt sparring eller gode råd omkring et nyt job eller udvikling af din karriere, så hjælper vi dig gerne.